Almindelige misforståelser af Bitcoin

Bitcoin er så meget anderledes end nogen af de systemer og teknologier vi allerede kender og forstår, netop derfor bliver bitcoin ofte misforstået og fejlfortolket.

Problemet er specielt stort i pressen, hvor journalister kun sjældent har tid til at gå til bunds i et emne. Den danske presse vil have en meget stor indflydelse på hvornår og specielt hvordan Danmark vil drage nytte af Bitcoin, derfor har vi i Dansk Bitcoinforening afsat store ressourcer til at assistere danske journalister, og vi hjælper gerne.

Her er en liste over de mest almindelige misforståelser:

Bitcoin er umuligt at spore da den er anonym.

NEJ! Alle transaktioner bliver gemt til evig tid i en offentlig Blockchain-log. I denne log fremgår det utvetydigt hvilke mønter der er blevet overført fra hvilke adresser samt hvornår.

Der er dog ikke i denne Blockchain ikke nogen direkte information om hvem de forskellige adresser tilhører. Man kan sammenligne det med at de fleste også tror de er anonyme når de læser websider på nettet.

Både almindelig webside surfen på nettet, email og handel med Bitcoins, KAN gøres anonymt, men det kræver et meget højt teknisk brugerniveau og et stort stykke arbejde at skjule og krypterer alt sin kommunikation.

Bitcoin er opfundet/styret af en Japansk mand ved navn Satoshi Nakamoto.

NEJ! Bitcoin blev opfundet af en person der benyttede ”Satoshi Nakamoto” som alias, netop fordi personen eller gruppen ønskede at være anonym. Der er ingen som ved hvem denne person eller gruppe var, men det har formegentlig været en gruppe med en stærk baggrund indenfor kryptologi.

Bitcoin bliver løbende udviklet og forbedret af alle dem der frivilligt lægger et større eller mindre stykke arbejde. Al udvikling sker som open source, dvs. der er ikke muligheder for at holde noget hemmeligt, og udviklingen sker demokratisk blandt alle dem der ønsker at deltage.

Bitcoin er fup og svindel

NEJ! Netop fordi Bitcoin er open source, kan alle mennesker til en hver tid hente hele kildekoden og få en programmør til at læse den igennem.

Bitcoin er baseret på et decentraliseret netværk, præcis ligesom Internettet er det. Hvis Bitcoin er fup og svindel, så vil det svare til at sige hele Internettet er fup og svindel.

Bitcoin er værdiløst

NEJ! Bitcoins valuta er lige som alle andre valutaer kun værdifulde så længe de kan byttes til varer og ydelser. Selv om Bitcoins stadig er meget ukendt, er der allerede flere hundrede steder i verden Bitcoins kan veksles til anden valuta eller vare.

Derudover er der mange virksomheder som tilbyder at købe/sælge Bitcoin imod de gængse valutaer såsom dollars, euro samt danske kroner.

Bitcoin er kun penge

NEJ! Bitcoin teknologien er så sikker og nemt tilgængelig at det skaber en åbenlys platform for andre systemer, som Domain navnesystemer, elektroniske kontakter, osv.

Teknologien kan også bruges til at gemme dokumenter. Disse dokumenter får et tidsstempel, så man kan bevise at et dokument har været til stede på et tidspunkt. Man kunne f.eks. sagtens forestille sig et patentsystem baseret på denne teknologi, hvor det handler om at komme først med sin ansøgning.

Bitcoin forretningsmodeller

Som ny teknologi, gør Bitcoin nye forretningsmodeller mulige. Som teknologi, har Bitcoin nogle af disse karakteristika:

  • Bitcoin kan overføres gnidningsfrit, på tværs af landegrænser
  • Bitcoin kan overføres med meget små gebyrer
  • Bitcoin kan overføres forholdsvis anonymt
  • Alle kan oprette en wallet og begynde at modtage betalinger på under 5 minutter
  • Bagved Bitcoin er der en blockchain, hvor man kan gemme data. Man kan derfor gemme dokumenter og data
  • Alt der er i blockchain har et tidsstempel samt man kan bevise at data i blockchain var blevet lagt ind på et bestemt tidspunkt

Disse karakteristika, er alle interessante, og åbner for muligheder. Lad os gennemgå dem en af gangen:

Bitcoin kan overføres gnidningsfrit, på tværs af landegrænser

Ved at penge kan overføres gnidningsfrit, åbner det op for at man nemt kan betale folk. Hvis en virksomhed har ansat personer i lande som Indien, Egypten eller Pakistan, kan man nemt overføre løn hver måned (i modsætning til nu hvor der er gebyrer og forsinkelse).

Hvert år går 15% af Filippinernes BNP til remittance (penge som personer sender hjem til familier og veninder). Hele remittance økonomien er ekstremt interessant, da den er stærkt præget af gebyrer.

Bitcoin kan overføres med meget små gebyrer

Åbner op for mikrobetalinger. Eksempler kunne være:

  • Paywalls på websites
  • Mikrobetalinger på Q/A sites, hvor man kan lægge bounties ind

Bitcoin kan overføres forholdsvis anonymt

Åbner op for salg af produkter, som folk helst ikke vil identificeres med. For teenagere kunne det være kondomer, som de ikke ønsker skal stå på deres bankkonti.

Alle kan oprette en wallet

Alle i verdenen er i stand til at oprette en wallet, uden begrænsninger. Det åbner bl.a. op for:

  • Modtagelse af beløb fra den tredje verden, hvor det ikke er alle personers som har adgang til en bankkonto
  • Nystartede virksomheder og organisationer kan modtage digitale betalinger fra dag 1, i stedet for at skulle vente i måneder på en accept fra f.eks. NETS

Blockchain kan indeholde data

Blockchain er basalt set bare en lang kæde. I denne kæde kan der tilknyttes data. Dette vil f.eks. kunne gøre e-valg muligt, fordi

at der kan være andre data end bare betalinger.

Tidsstempel i blockchain

Kombinationen af data og tidsstempel, giver en mulighed for at bevise på et bestemt tidspunkt et dokument til stede. Forestil dig et globalt patentsystem, alt sammen gemt i blockchainen.

Bitcoin foredrag – hør et oplæg om den digitale valuta

Bitcoin er på manges læber, og med god grund. Bitcoin har et kæmpe potentiale, og allerede nu har Bitcoin gjort mange folk til millionærer. Men hvad er Bitcoin, og hvorfor skal man tage det seriøst?

I Dansk Bitcoinforening tror vi at det potentielt set kan erstatte store dele af den finansielle sektor. Vi tror på at mange markeder, inkl. det $514 mia. remittance marked, kan vendes på hovedet med Bitcoin. Alligevel er vi ikke naive, og ser meget objektivt på Bitcoin. Bitcoin kan gøre verden til et meget bedre sted, men der er også mange trusler mod Bitcoin.

I foreningen kan vi afholde foredrag, og tilpasse det til det oplæg I ønsker. Vi har medlemmer med forskellige kompetencer som kunne være interessant:

  • Martin Carlsson som er nationaløkonom
  • Lars Holdgaard som har skrevet speciale om Bitcoin, og har en kandidatuddannelse indenfor E-Business
  • Pascal Mikkelsen som er innovationsingeniør

Foredrag om Bitcoin til virksomheder og finansielle institutioner

Hvert eneste foredrag tilpasses dem som ønsker et foredrag. Som udgangspunkt følger vi dog denne dagsorden.

  • Hvad er Bitcoin
  • Hvordan bruges Bitcoin i dag?
  • Bitcoin i nethandel og fysiske butikker
  • Økosystemet omkring Bitcoin
  • Bitcoin som investering: potentiale og trusler
  • Bitcoins og fremtidsudsigter

Foredraget tager 1 time inkl. spørgsmål, men vi bliver hængende efter ønske uden ekstra betaling.

Pris: 5000 DKK

Kontakt os for at høre mere.

Foredrag om Bitcoin til uddannelsesinstitutioner

Vi holder oplæg på skoler og uddannelsesinstitutioner, og ønsker at gøre det gratis når der er i en lærende situation. Derfor er det som udgangspunkt gratis.

Denne type af foredrag vil ofte indeholde:

  • Hvad er Bitcoin?
  • Hvad kan Bitcoin bruges til?
  • Hvordan ser Bitcoin ud om et par år?

Pris: Gratis

Fordele ved at modtage Bitcoins som betalingsmiddel i en virksomhed

En virksomhed har en række fordele af at modtage Bitcoins. Den største fordel er at det er uden risiko for virksomheden, fordi der kan vælges om man vil modtage kontakter via bankoverførsel eller Bitcoins.

Fordelene kan deles op 3 kategorier:

  • Pris performance
  • PR og søgemaskineoptimering
  • Større målgruppe / ideologi

Pris performance

En af de store fordele ved Bitcoin er at der ikke står en stor organisation bag ved, som vi kender fra NETS i Danmark med Dankortet. Det gør at alle kan begynde at modtage Bitcoins indenfor 5 minutter, uden at pengene bliver låst eller kontrolleret.

Overførsler sker hurtigt, og verificeres automatisk. Når en betaling er verificeret, så er den sket, og kan aldrig blive overført den anden vej. Det gør at hvis en virksomhed har modtaget en betaling, så kan afsenderen ikke lave et chargeback. På den måde sikres virksomheden imod fraud.

Ved Bitcoin er der meget små betalingsgebyrer. Der betales i skrivende stund 0,0005 Bitcoin, som kan måles i ører. Hvis en Bitcoin gateway bruges, så vil gebyret være omkring 1% af hele beløbet.

Pris performance fordele kan derfor opsummeres til følgende:

  • Nemt og hurtigt at gå i gang med at modtage betalinger
  • Hurtige overførsler uden chargebacks
  • Meget små betalingsgebyrer

PR og søgemaskineoptimering

Bitcoin er populært i medierne, og når en virksomhed begynder at modtage Bitcoin, får det medieomtale i medierne. Alt efter hvordan det annonceres, kan det enten komme i små eller store medier. Da datingportalen Single.dk begyndte at acceptere Bitcoins, gav det adskillige artikler i de populære danske medier.

Udover PR, giver det også nogle links til ens website. Disse links kommer både fra medier og Bitcoin sider. Det giver bedre placeringer i søgemaskinerne, og kan derfor også bruges i en SEO-strategi.

Større målgruppe / ideologi

Ved at modtage Bitcoins åbner man op for en ny gruppe personer. Der findes en gruppe af tidlige Bitcoin adapters, som sidder med en stor mængde Bitcoins. Denne gruppe vil gerne købe produkter med Bitcoins, og ved at acceptere det som betalingsmiddel, kan man derfor åbne op for en ny målgruppe.

Derudover åbner man op for hele verden. Om en betaling kommer fra Danmark eller Afrika er ligegyldigt, da gebyrer og overførselshastighed er den samme. Har en virksomhed derfor et globalt produkt, er det meget interessant at bruge Bitcoin som betalingsmiddel.

Til sidst er der også et ideologisk aspekt. Ved at modtage Bitcoin åbner man op for at alle mennesker i verden kan købe ens produkt. I Danmark er det næsten samtlige som har adgang til en bankkonto, hvilket ikke er tilfældet i den tredje verden. Med Bitcoin giver man en bank og kreditkort til alle mennesker på jordkloden. Det gør at regeringer og virksomheder ikke kan lukke ned for områder eller personer de ikke synes om. På den måde åbner man op for verdenen.

Modtag Bitcoins i din virksomhed

Virksomheder kan nemt modtage Bitcoins som betalingsmiddel, både fysisk og online. Det at modtage Bitcoins kan gøres uden nogen form for risiko, samtidig med det er billigere end de typiske betalingsmidler såsom VISA kort.

Alt efter hvilken betalingsform der vælges, kan virksomheden modtage danske kontanter i stedet for Bitcoins. På den måde er der ingen risiko for virksomheden.

Der er to strategier man kan vælge imellem betalingsformer når man som virksomhed vil modtage Bitcoins:

  • Modtage Bitcoin direkte
  • Bitcoin gateway

Vi anbefaler at bruge en Bitcoin gateway, medmindre man i virksomheden har teknisk stærke folk kombineret med et system til at omdanne Bitcoins til likviditet.

Fordele og ulemper ved en Bitcoin gateway

En Bitcoin gateway er en virksomhed som først modtager Bitcoins, og opbevarer dem for virksomheden. Derefter kan virksomheden enten modtage rent Bitcoins, eller få dem sendt ud som danske kroner til en dansk bankkonto.

Ved at modtage Bitcoin direkte, modtages rent Bitcoin, som virksomheden i så fald selv skal omdanne til likviditet.

Hvis man derfor kigger på fordele og ulemper, kan det sættes op således:

TRANSAKTIONSOMKOSTNINGEROPSÆTNINGSIKKERHEDFAKTURERING
Modtage Bitcoin direktex
Bitcoin gatewayxxx

Imens det er gratis at modtage Bitcoin direkte, så koster det ofte omkring 1% i transaktionsgebyr for at bruge en Bitcoin gateway.

Opsætningen af en Bitcoin gateway er meget nemmere, fordi der ofte er plugins og API’er til de fleste store webshop-systemer.

Der er højere sikkerhed ved en Bitcoin gateway, fordi virksomheden kan vælge om de vil have kontanter eller Bitcoins ud i deres ende.

Det er nemmere at fakturere beløb igennem en Bitcoin gateway end ved direkte.

Modtag Bitcoins igennem en Bitcoin gateway

Ved at bruge en Bitcoin gateway er der hjælp til opsætning. Der er hos flere Bitcoin gateways moduler som kan installeres i de mest populære webshop systemer, kombineret med godt dokumenterede API’er, som udviklere kan programmere imod.

Modtag Bitcoins direkte

Online

Hvis virksomheden ønsker at modtage Bitcoins direkte, er der 2 fremgangsmåder:

  • Skrive en Bitcoin-adresse på deres hjemmeside
  • Programmere imod en Bitcoin server

Det er nemt at oprette en Bitcoin adresse, og denne kan sættes på en hjemmeside. Adressen kan så indgå i et købsflow. Udfordringen er hvordan ens system i så fald reagerer når der er sket en betaling. Services såsom Blockchain.info og Coinbase har nogle API’er der kan integreres imod.

Den mere avancerede, men mere fleksible metode, er at programmere imod en Bitcoin server. Ved at have en Bitcoin server kørende, kan der laves udvikling imod serveren. Det kræver dog stadigvæk adskillige timers programmering, og anbefales ikke til nybegyndere.

Offline

Den nemmeste måde at modtage Bitcoins offline, er igennem smartphone apps.

Sælg Bitcoin – hvordan sælger du Bitcoins?

Når man ejer nogle Bitcoins, vil det for nogen også være meget interessant at sælge dem igen. Selvom man kan bruge sine Bitcoins mange steder, og listen fortsætter, så er det også rart at vide de repræsenterer en reel værdi.

Det er derfor også muligt at sælge sine Bitcoins, og dermed få kontanter ud på sin bankkonto igen. Ligesom når man køber Bitcoins, er der en del forskellige steder hvor man kan få solgt sine Bitcoins.

Det er værd at bemærke det er nemmere at købe Bitcoins, end at sælge dem. Ofte er der nogle øvre grænser ved salg, simpelthen fordi dem som udøver denne service ønsker at beskytte sig selv.

Salg af Bitcoins igennem videreforhandlere

Når man sælger Bitcoins igennem en videreforhandler, så modtager videreforhandleren dine Bitcoins, og sætter dem til salg på en Bitcoin børs.

Når Bitcoins er solgt, overfører han et beløb til din bankkonto. Forskellen på dette og hvis du selv solgte på børsen, er at der er en længere ventetid på at få pengene ud fra børsen. Videreforhandleren køber som regel Bitcoins inde på børsen i stedet, da andre kunder ønsker at købe Bitcoins.

Salg af Bitcoins igennem en Bitcoin børs

Man kan også vælge at sælge direkte igennem en Bitcoin børs. Her sælger man Bitcoins direkte på markedet uden et gebyr.

Når pengene trækkes ud skal man være opmærksom på at der godt kan få 1-3 hverdage, og i nogle tilfælde meget mere.

Vi anbefaler BitStamp som Bitcoin børs.

Local Bitcoins

Man kan også vælge at mødes med folk face-to-face, og sælge Bitcoins der. Læs mere her.

Køb Bitcoins – hvordan får du Bitcoins

I denne artikel gennemgår vi hvordan man får fat i sine første Bitcoins. Der er mange måder at få dem på, og efter at have læst denne artikel, vil du være i stand til at vurdere hvordan du ønsker at få fat i Bitcoins.

Den nemmeste måde at købe Bitcoins på, er igennem en dansk videreforhandler. Her anbefaler vi Coinify. Her er mange af udfordringerne fjernet, og det er for langt de fleste køb, bare en bankoverførsel hvorefter du modtager dine Bitcoins indenfor 1 hverdag.

Udfordringen ved køb af Bitcoins

Hidtil har mange ønsket at kunne indtaste hvor mange kroner man ønsker at købe Bitcoins for, og derefter en knap der gjorde at man kunne indtaste sine kreditkortoplysninger.

Det er heldigvis nu blevet muligt at købe bitcoins med kreditkort.

Der er relativt få videreforhandlere, idet at når først en Bitcoin transaktion er lavet, så kan den aldrig trækkes tilbage. Det gør at hvis en hacker får adgang til en bankkonto, og dermed købte en stor mængde Bitcoins, ville de være tabt for evigt. Det gør at mange af stederne hvor man køber Bitcoins kræver at man viser identifikation såsom pas for at få lov til at handle, hvis man vil handle for mere end en mindre grænse.

Når det er sagt, så er det ret nemt at købe Bitcoins, det er bare vigtigt at forstå det er lidt mere komplekst end at købe en bog hos en online boghandel.

Vores anbefaling: Bitcoin videreforhandlere

I Danmark er der nogle få videreforhandlere. En videreforhandler har et større beløb liggende hos en Bitcoin børs, og når de modtager en bankoverførsel, køber de Bitcoins og sender til din Bitcoin adresse.

For denne service tager viderehandlerne et gebyr, som typisk ligger imellem 4.5-9 %.

Ved en danske videreforhandlere modtager du Bitcoin typisk indenfor 1 hverdag, du skal ikke sende noget identifikation (ved mindre beløb) og det er nemt.

Her kan du læse om de tre danske videreforhandlere, Dansk Bitcoin Forening anbefaler.

Køb af Bitcoins igennem en Bitcoin Børser

Bitcoin videreforhandlerne handler direkte på Bitcoin børserne. På en Bitcoin børs er der personer som køber og sælger Bitcoin direkte, og det er disse børser som afgør prisen på en Bitcoin. Når der er mange som vil købe, så stiger prisen, og når flere vil sælge, falder prisen.

På Bitcoin børser laver man en international bankoverførsel, hvor pengene ankommer på børsen indenfor 1-3 hverdage (på nogle børser dog helt op til en måned). Derudover skal du ofte indsende mange informationer for at blive ”fuldt accepteret bruger”. Det gør at du formegentlig skal indsende et scan af dit pas og give andre informationer.

Dette er dog klart den bedste løsning ved større handler, da gebyret på disse børser er meget småt.

Køb Bitcoins igennem Local Bitcoins

På LocalBitcoins kan du mødes med folk, og købe dem direkte på gaden. Her betaler du som regel med kontanter, og får Bitcoins overført i mens I mødes.

Se mere her.

Skab dine egne Bitcoins

Bitcoin bliver skabt løbende, og man kan også skabe sine egne Bitcoin. Det er vigtigt at vide: DET KAN IKKE BETALE SIG I DANMARK.

Der er ekstremt mange mennesker som bruger deres computerkræft verden over til at skabe Bitcoins, og i dag er der lavet specifikke computere kun til det formål.

Du kan læse mere om Bitcoin mining her.

Hvor kan man bruge Bitcoins

En misforståelse mange har af Bitcoins, er at man ikke kan bruge dem til noget. Det passer simpelthen ikke!

Nedenfor har vi en liste med virksomheder som accepterer Bitcoins. Heriblandt er der virksomheder som:

1xp4-9707-Single_dk_logo
Bandholm logoeb54a-retailer
logo-h-rgb

Danske virksomheder og organisationer

E-commerce

Fysiske butikker

Hotel

Partier

Internationale virksomheder

Internationalt, og især i USA, er der langt flere virksomheder som accepterer Bitcoins.

Kom igang med Bitcoins

Denne artikel har til formål at hjælpe dig med at komme i gang med Bitcoins. Hvis du er i tvivl om hvad Bitcoins er, anbefaler vi at du læser vores forklaring om Bitcoins.

For at komme i gang med Bitcoins er der 3 skridt:

  1. Bitcoin wallet
  2. Køb af Bitcoins
  3. Bruge dine første Bitcoin

En Bitcoin wallet

En Bitcoin wallet er der, hvor du opbevarer dine Bitcoins. Du kan se det ligesom som din netbank. Der findes mange typer af Bitcoin wallets, men i denne artikel gennemgår vi de to simpleste: Et Bitcoin betalingskort og Blockchain.info.

Bitcoin betalingskort

Med Bitcoin betalingskort menes der en Bitcoin hardware wallet, som er egnet til hyppig brug. De fleste hardware wallets er kun til hjemmebrug og sikring af en evt. Bitcoin opsparing.

Du kan købe et Bitcoin betalingskort her:

www.BlochsTech.com

Pakken inkluderer en sikker krypteret papir wallet, instruktioner og et Bitcoin kort.
Kortet kan bruges med de telefoner de fleste Bitcoin merchants bruger og du behøver kun
kende din Bitcoin adresse og huske din PIN kode.

Blockchain.info – VIGTIGT: Brug 2-faktor autentificering (se nederst i guide)!!!

1. Du går ind på blockchain og trykker på fanen tegnebog.

2. Tryk herefter på Start en ny tegnebog, hvorefter du vil blive bedt om at indtaste din e-mail og vælge et robust password.

Vigtigt! Da Blockchain.info ikke har adgang til din Bitcoin wallet, kan de ikke sende passwordet til dig, hvis du glemmer det. Vælg derfor et password, der er nemt at huske, men svært at gætte.

3. Efter du har trykket Fortsæt vil du se nedenstående skærmbillede, som er række ord, vi anbefaler du skriver ned og gemmer et sikkert sted. Du skal bruge disse, hvis du glemmer dit password, til igen at få adgang til dine bitcoins.

4. Efter du har trykket på Fortsæt, har du nu adgang til din helt egen Bitcoin wallet og hvis du har en smartphone, kan du downloade Blockchain Wallet APP’en i App Store eller Google Play, og tage dine bitcoins med på farten.

5. Tillykke! Du har nu både en Bitcoin-wallet og en Bitcoin-adresse.

Som sidste råd fra os, anbefaler vi at du går ind og slår 2-faktor autentificering til. Dette gøres ved at klikke på Kontoinstillinger, og herefter på fanen Sikkerhed i venstre menubar.

Herinde kan du indstille hvilken form for 2-faktor autentificering, du vil bruge. Du kan eksempelvis hver gang du logger ind, modtage en SMS med en én-gangs kode, som du skal taste sammen med dit password.

Køb af Bitcoins

Når du har en Bitcoin wallet og en Bitcoin adresse (Public Key), så skal du også have nogle Bitcoins. Der er mange steder, hvor Bitcoin kan købes, men vi anbefaler en af nedenstående tre danske forhandlere, hvor det er nemt at købe Bitcoins.

WEMOVECOINS.COMCOPENHAGEN BITCOINCOINIFY
BetalingsmulighederKreditkortbetalingBankoverførselBankoverførsel
CashU
Kommission5,9 %3,9 %2,9% – 3,9 %*
BehandlingstidGaranteret indenfor 12 timerStraks mellem 8-22Kl. 10 og 17 samme dag som modtagelse af betaling
Maksimum beløb før ekstra ID7.500 DKK7.500 DKK10.000 DKK
Bruger påkrævetNejJaNej
Gå til
WeMoveCoins.com
Gå til
Copenhagen Bitcoin
Gå til
Coinify
 * 0,5% rabat ved handel for over 10.000 DKK og 1% rabat ved handel for over 30.000 DKK

Brug dine første Bitcoins

Når du nu har modtaget dine første Bitcoins, vil det være naturligt at prøve dem. Vi anbefaler at du giver en donation til Wikipedia med Bitcoin. På den måde støtter du en fantastisk hjemmeside, samtidig med du får prøvet at bruge Bitcoin.

1. Gå ind på Bitpay.com

2. Gå ned i bunden af siden til du finder ”Try a Charity Donation Demo”

3. Udfyld det beløb du vil overføre

4. Kopier Bitcoin adressen på fakturaen kommer op

5. Gå ind på Coinbase og tryk på ”Send Money”

6. Udfyld Bitcoin adressen i ”To” feltet

7. Udfyld det beløb der skal overføres

8. Tryk ”Send Money”

9. Tillykke! Du har nu brugt dine første Bitcoins