Hvad er en Bitcoin transaktion / overførsel?

En Bitcoin transaktion er den besked ens Bitcoin klient sender til netværket, når man skal overføre penge. Denne besked indeholder information om hvor man har pengene fra, hvor man sender dem hen og en computer-underskrift lavet med ens Bitcoin nøgle. Computer-underskriften kan kun laves, hvis man har nøglen, men alle der kender ens adresse kan se om den passer. Ens private nøgler følger ikke med transaktionsbeskeden.

Tranksaktionsbeskeden sendes ud til netværket og gemmes af alle de andre klienter. Dette betyder at hvis man prøver at bruge de samme penge igen vil netværket afvise transaktionen.

Transaktioner sendes fra klient til klient (et “P2P-netværk”) indtil alle klienter har en kopi. Der er således ikke nogen central server der kan gå ned eller blive hacket. Det er umuligt at lukke for Bitcoin netværket.

Dette betyder også, at der ikke er nogen, der ejer eller kan eje Bitcoin netværket – det er et netværk alle kan koble sig på, ligesom internettet er et netværk alle kan bruge og ingen ejer.

For at betale omkostningerne ved at gemme og sende transaktionsdata kan man i sine transaktioner inkludere et transaktionsgebyr, som automatisk gives til dem der håndterede ens transaktion. Ofte kan man dog gratis sende transaktioner, med den ulempe at transaktionenen kan tage længere tid at gennemføre.

Computere i Bitcoin netværket konkurrerer om at være hurtigst til at tage imod ens transaktion og jo højere gebyr, man betaler jo højere bliver man prioriteret.

Det tager oftest 10 minutter før ens transaktion bliver “officiel” dvs. transaktionen er blevet modtaget og gemt af hele netværket.

Hvis man på præcis samme tid sender to eller flere transaktioner vil kun een af dem blive officiel. Når man forsøger at bruge de samme midler to gange i Bitcoin, kaldes det for en “double spend”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *